Forside Tilbage Indhold                                                                                   henrik.hvid@devoteam.dk, +45 22 99 87 55


SOA Network
Integration som konkurrenceparameter

horizontal rule

Forside
Tilbage
Scenarier
Visioner for internettet
Service Orienteret Ark.
Web Services
Event Driven Architecture
Web 2.0
Semantic Web
Nyheder
Din kilde til mere SOA-viden

Blogs:

Kommentarer

Scenarier

Internettet skal ikke betragtes som et browserbaseret medie, men som et allestedsnærværende netværk der forbinder samtlige computere og muliggør dynamisk integration af information, funktionalitet, forretningshændelser og viden.

Web Services vil have en væsentlig indflydelse på den måde der drives forretning på i de kommende år.

Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag.

Web Services vil gøre det muligt for traditionelle it- afdelinger at udvikle sig fra rene supportorganisationer til ægte strategiske forretningsaktiver.

Mens vi stadig studerer de lektioner, vi fik i Internettets første stadier, er en ting klart: Teknologien står ikke stille og det næste store skridt er Web Services, som vil ændre den måde, som virksomheder bruger software til at løse forretningsproblemer og håndtere nye muligheder.

 

VI. I morgentrafikken

<<Forrige - Næste>>

Scenariet

Hvad skete der?

Næste morgen sidder Peter i morgentrafikken på vej til arbejdet hos Pharma A/S, han beder sin personlige agent om at læse sine aftaler for dagen op; Via bilens højtaler får han at vide at: ”Kl. 9:00 til 10:00 er der møde med Jens Andersen og Markus Frandsen, emnet handler om fusionen med Futuremedicine Inc, med den nuværende trafiktæthed forventes ankomsttidspunkt til Pharma A/S at være 8:40. Kl. 12:00 er der frokost med Pia Müeller på Cafe Sommersko, forventet afgang kl. 11:25, der er vejarbejde på Ring 3” , de resterende aftaler forsætter med at blive læst op.

Derefter informerer agenten om, at den har registreret en relevant webcast med titlen: ”From pharmacogenetics to personalized medicine: a vital need for educating health professionals and the community”. Peter beder om at få den afspillet. Mens han lytter opløses trafikken og han er på arbejde i god tid til mødet.

 

Peters aftaler ligger centralt tilgængeligt på internettet og den enhed han benytter til at få adgang til informationen, er uafhængig af hvor og hvordan informationen er lagret. I denne situation kommunikerer han via stemmegenkendelse gennem sin mobiltelefon med sin personlige agent. Mobiltelefonen har via radiobølger fundet ud af, at bilen har højtaler og da det er mere velegnet til den form for kommunikation, autoriserer den personlige agent bilens computer til at få adgang til Peters kalendersystem. Da Peter startede bilen med sin personlige kode og chipkort, bekræftede han samtidig, at det er ham, der sidder i bilen. Det er tilstrækkelig sikkerhed til at give bilens computer adgang til hans kalendersystem.

For at beregne kørselstid benytter kalendersystemet en webservice tilbudt af bilens GPS-system. Denne Web Service er ikke placeret i selve GPS-enheden, men et centralt sted på internettet. Opdateringer til GPS’ens funktionalitet sker derfor kun et sted og ikke i hver enkelt GPS-enhed. Peter abonnerer på denne webservice og da kalenderen også tilhører Peter, er det inkluderet i abonnementet, at systemer tilhørende Peter (identificeret ved hans digitale signatur) også kan benytte denne webservice. Kalendersystemet behøver derfor ikke selv udvikle en sådan funktionalitet, men benytter webservicen hos et firma, der har trafikinformation som kerneforretningsområde.

Information om køretiden bliver indsamlet fra alle GPS-enheder, der konstant, melder om deres placering i et standardiseret format. Derved er køretidsinformationen så nær reel-tid som muligt. Alle GPS-enheder benytter den samme Web Servicen enhed til at modtage og udregne kørselstid. Det fungerer i begge tilfælde som hændelser/events, hvor man dels kan abonnerer på at modtage kørselsinformation fra de enkelte GPS-enheder, dels kan abonnere på at modtage relevant kørselstidsinformation.

Peter har informeret sin agent om sine interesser f.eks. personalized medicine. Begrebet personalized medicine er defineret unikt på hele internettet ved hjælp af en URI (f.eks. //www.hl7.org/personalized_medicine). Uafhængigt af sprog og oprindelse vil alle relevante dokumenter, webcast, billeder osv. benytte denne URI, derved lettes søgningen efter relevante informationer. En softwareagent kan udføre arbejdet, da begrebet er entydigt defineret og menneskelig fortolkning er derfor ikke nødvendig.

Ønsker du at kommentere scenariet, kan du gøre det på min blog

 

Send mail til henrik.hvid@devoteam.dk med spørgsmål eller kommentarer omkring dette web site.
Sidst ændret: søndag, 27. december 2009